Rituals og UNICEF går sammen om at forbedre mental sundhed for unge på globalt plan

27 maj 2025 – Rituals og UNICEF har annonceret deres nye partnerskab, idet de sammen vil arbejde for at styrke mental sundhed for børn og unge mennesker i hele verden.

Én ud af syv unge lever i dag med en mental lidelse. God mental sundhed hjælper unge mennesker med at håndtere stress, udvikle meningsfulde relationer og foretage velovervejdede valg. Ved at kombinere UNICEF's årtier lange ekspertise med Rituals' engagement i menneskers og planetens velbefindende sigter samarbejdet mod at støtte disse unges mentale sundhed på globalt plan og hjælpe dem med at skabe en lysere fremtid, udvikle sig og trives. Lanceringen af samarbejdet finder sted i maj, Mental Health Awareness-måneden, for således at samle alle kræfter om at kæmpe for børn og unge menneskers mentale sundhed.

rituals-unicef-2025-lifestyle-10.jpg
  • jpg

Rituals støtter UNICEF’s programmer, der er fortaler for og understøtter mental sundhed

Rituals’ bidrag til UNICEF’s fond, Global Mental Health Fund, støtter vedvarende, håndgribelig forandring, der styrker arbejde relateret til mental sundhed i lokalsamfund. Dette sker ved at fremme bevidsthed om emnet blandt lærere og skoler, styrke sociale indsatser, der hjælper med at identificere børn med behov for psykologhjælp og -støtte og meget mere. Målet er således at sikre en vedvarende positiv påvirkning af børns mentale sundhed og psykiske velbefindende.

Rituals vil som medlem af den UNICEF-ledede Global Coalition for Youth Mental Health også være fortaler for øget handling og investering fra den private sektor for at sætte fokus på stigma og diskrimination, forbedre data på og forskning i børns mentale sundhed, kæmpe for bedre regler og politikker samt forbedre forretningspraksis relateret til mental sundhed på arbejdspladsen.

Rituals’ støtte er en del af virksomhedens 10% profit pledge, hvorved man forpligter sig til at bruge 10% af det årlige nettooverskud på at støtte sager, der forbedrer menneskers og planetens velbefindende – herunder UNICEF’s fleksible fondsbidrag, som sikrer, at hjælp når frem til de mest sårbare børn, hvor og når der er størst behov.

“Vi glæder os over samarbejdet med Rituals i vores globale mission om at støtte børn og unge menneskers mentale sundhed. UNICEF’s mål er at nå ud til 150 millioner børn og unge mennesker i 150 lande senest i 2030 med programmer og ressourcer, der forbedrer deres mentale sundhed og velbefindende. Dette er kun muligt med støtte fra samarbejdspartnere som Rituals,” udtaler Kitty van der Heijden, Deputy Executive Director, Partnerships UNICEF.

Raymond Cloosterman, Rituals’ stifter og CEO: “Det chokerende antal af unge mennesker, der kæmper med mentale problemer, ramte mig virkelig, og det gik op for mig, at vi ønsker at udrette mere som en virksomhed. I min vision for forretningen i det 21. århundrede handler det ikke kun om vækst og profit, men primært om den forskel, vi kan gøre. Som verden er i dag, tror vi, at det er vigtigere end nogensinde at stå sammen i partnerskaber som disse for at skabe vedvarende og positive forandringer. Da børns fremtid er vores fremtid, skal vi støtte udviklingen af deres mentale robusthed. Vi er meget stolte over at samarbejde med UNICEF og er dedikerede til at forbedre unge menneskers og lokalsamfunds mentale sundhed og velbefindende i hele verden.”

UNICEF støtter ikke virksomheder, brands, produkter eller tjenester.

Om Rituals

Rituals Cosmetics er en stolt Certified B Corporation™ og arbejder kontinuerligt på at forbedre sin sociale og miljømæssige indvirkning i den luksuriøse skønhedsbranche. Som en af pionererne inden for integration af bad-, krops- og hjemmepleje i én samlet portefølje omfavner Rituals filosofien om at forvandle hverdagens rutiner til mere meningsfulde øjeblikke. Hvert produkt er inspireret af en ældgammel tradition, der hjælper dig med at finde glæde i de små ting. Med en omfattende innovationsportefølje inden for kropspleje, hjemmedufte, naturlig hudpleje, herrepleje og produkter til hjemmet inviterer Rituals forbrugerne til at berige deres verden med øjeblikke af Well-being. Rituals blev grundlagt i Amsterdam i 2000 og har siden etableret sig som en global brancheekspert i mere end 33 lande med tilstedeværelse i pulserende byer som London, Paris og Hongkong, med mere end 1.500 butikker, 4.176 shop-in-shops og verdens første Mind Oasis. Som en del af Rituals' engagement i løbende at forbedre sin sociale og miljømæssige indvirkning arbejder brandet hen imod formuleringer med 90 % ingredienser af naturlig oprindelse og emballage, der kan genopfyldes, genanvendes eller er fremstillet af genanvendte materialer. Ud over sine bæredygtighedsinitiativer er brandet engageret i at skabe positiv indflydelse uden for virksomheden gennem sin Profit Pledge, hvor 10 % af nettooverskuddet går til menneskers og planetens trivsel. For mere information, besøg www.rituals.mom.

For mere information om vores bæredygtighedsarbejde, læs vores bæredygtighedsrapport.

Pressekontakt detaljer

Relaterede Emner

Receive exclusive news

Are you a journalist or do you work for a publication?
Sign up and request access to exclusive news.

Request access

Receive Rituals news on your RSS reader.

Or subscribe through Atom URL manually